Sådan ansøger du om tilskud til energibesparelser

Der findes mange måder at energioptimere dit hjem på. Her på siden skriver vi mest om varmepumper, og hvordan du finder den mest effektive løsning. I dag vil vi guide dig til, hvordan du ansøger om et tilskud til energibesparelse. Det er nemlig lettere end du tror.

Langt de fleste danske energiselskaber (både store og små) tilbyder i dag et tilskud til din energibesparelse på den ene eller anden måde. Det er ikke nogen hemmelighed, at en energibesparelse kan være mange ting:

  • Efterisolering af vægge
  • Efterisoler loft/vægge
  • Efterisoler gulve
  • Udskift varmerør
  • Brug af varmepumpe
  • Optimering af vinduer
  • Ekstra udluftning

Tilskudsspillet startede dengang Danmark skrev under på en aftale om, at DK og en række andre lande i EU skulle nedbringe CO2 over en lang årrække. Hvis Danmark skulle kunne opnå dette, krævede det energistyrelsen gav danskerne et økonomisk incitament til eksempelvis skifte deres oliefyr ud med fjernvarme.

Hvad er tilskuddet helt præcis?

Dit tilskud kan enten være penge eller rådgivning. Det første du skal gøre er, at undersøge hvilken form for tilskud dit energiselskab tilbyder. Der er nemlig nogle selskaber, som giver 5.000 kr. tilskud og andre selskaber henviser dig til en professionel rådgiver, som hjælper dig under hele processen.

Sådan ansøger du

Rigtig mange føler, at det er uoverskueligt at ansøge om et tilskud fordi, der er en række ting, som skal ordnes inden ansøgningen sendes afsted.

Det første skridt er at kontakte dit energiselskab. Ansøg igennem dem om et tilskud – dette er vigtigt, da du ikke skal begynde at købe materialer m.m., inden du har sendt ansøgningen afsted. Langt de fleste selskaber har en standardformular, som du blot skal udfylde, når du vil ansøge.

Er du i tvivl om det mindste, så tag kontakt til dit selskab. De er vant til 1000 spørgsmål, og de guider dig gerne igennem processen.

Når din ansøgning er godkendt, vil du modtage en bekræftelse. Dette kan være via e-mail eller pr. brev. Ventetiden varierer mellem 1-3 uger, og så snart du er godkendt kan du gå i gang med at bestille håndværkere og det nødvendige materiale.

Det er vigtigt, at du sender alle dine kvitteringer til energiselskabet. Kontakt dem og hør hvordan, de ønsker at modtage kvitteringerne. Dit tilskud vil blive udbetalt til din NEMKONTO i løbet af 1-2 uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *