Sidste opdateret d. april 5, 2021 af Tim Petersson
Hvor effektiv din varmepumpe er, har stor betydning for, hvor meget strøm du skal bruge på at opvarme din bolig. Varmepumpens virkningsgrad kan imidlertid angives på tre forskellige måder. Hvad er forskellen og hvilken værdi er den mest retvisende? Det giver vi dig svaret på her!
Når du skal vælge varmepumpe, handler det om at finde den, der giver mest varme i forhold til den mængde strøm, pumpen bruger. Jo større virkningsgrad varmepumpen har, jo billigere strømregning får du! Så når du skal købe en ny varmepumpe, skal du holde øje med virkningsgraden og gå efter den varmepumpe, der har den højeste virkningsgrad i oversigterne.
Problemet er bare, at leverandørerne kan anvende forskellige standarder til at angive virkningsgraden med. Faktisk er der hele tre forskellige standarder på området. Hver af de tre standarder giver en værdi for, hvor mange gange mere varmeeffekt pumpen producerer i forhold til den mængde strøm, den forbruger. Men forholdene og forudsætningerne for hvordan tallet er beregnet, er forskellig fra standard til standard.
De tre standarder, der er tale om er:
- COP – Coefficient of Performance
- SCOP – Seasonal Coefficient of Performance
- SEER – Seasonal Energy Efficiency Ratio
Endelig skal alle varmepumper have en energimærkning, der dog kun fortæller noget om varmepumpens strømforbrug – ikke virkningsgraden.
Denne artikel indeholder
Hvad er COP – Coefficient of Performance
COP-tallet angiver forholdet mellem den mængde strøm, varmepumpen forbruger og den mængde varme den producerer. COP-tallet angiver altså, hvor meget varmeeffekt du kan forvente at få ud af varmepumpen i forhold til den mængde strøm, den har brugt. Jo højere tallet er, jo mere effektiv er varmepumpen.
COP-tallet gælder dog kun for en bestemt udendørs- og fremløbstemperatur. Oftest er tallet målt ud fra den udendørstemperatur, hvor pumpen har den største virkningsgrad. Det vil oftest være en forholdsvis høj temperatur i forhold til den mest almindelige udendørstemperatur i vintermånederne, hvor der jo er størst brug for varmepumpen. COP-tallet tager således ikke højde for de sæsonmæssige udsving, men angiver blot virkningsgraden for en bestemt ude- og fremløbstemperatur, som producenten selv kan vælge.
Men varmepumpens virkningsgrad ændrer sig med udetemperaturen. Oftest falder virkningsgraden betragteligt, jo længere under frysepunktet vi kommer. Så ved at vælge den udendørstemperatur til målingen af COP-tallet, hvor pumpen har den største virkningsgrad, kan producenterne på denne måde sminke resultatet, så varmepumpen tager sig bedst muligt ud i oversigterne. Derfor skal den anvendte udendørs- og fremløbstemperatur fremgå af målingerne.
Det betyder, at du ikke kan sammenligne COP-tallene fra to forskellige varmepumper, med mindre tallet er angivet for den samme ude- og fremløbstemperatur.
Hvad er SCOP – Seasonal Coefficient of Performance
SCOP-værdien angiver den gennemsnitlige virkningsgrad justeret for sæsonudsving i udetemperaturen. Lige som med COP beregnes SCOP-værdien ved at dividere varmeeffekten med strømeffekten. Men i stedet for kun at bruge en beregning, tages gennemsnittet af en række målinger, der foretages hen over en fyringssæson.
Derved får du et væsentligt mere retvisende billede af varmepumpens virkningsgrad, end du gør med COP-værdien. Derfor kan du bedre bruge SCOP-tallet til at sammenligne de forskellige varmepumpers virkningsgrad direkte med hinanden. Så med SCOP-værdien kan du bedre afgøre, hvilken varmepumpe der er den mest effektive.
Men du skal være opmærksom på, hvilken klimazone den angivne SCOP-værdi gælder for. I Europa arbejder man med tre forskellige zoner, der hver har deres sæsonmæssige temperaturforløb. De tre zoner er:
- ”W” – Warmer svarende til Athen
- ”A” – Average svarende til Strasbourg
- ”C” – Colder svarende til Helsinki
Så når du sammenligner varmepumperne med SCOP-værdier, skal du være opmærksom på, hvilken klimazone SCOP-værdien er angivet for. Mange producenter vælger at angive SCOP-tallet for Strasbourg for de varmepumper, de sælger herhjemme. Strasbourg-værdien er nemlig bedre end Helsinki-værdien, der jo er beregnet for koldere udetemperaturer, hvor varmepumpens virkningsgrad oftest er ringere.
Det kan næppe kaldes at fifle med SCOP-værdien, da vores vintersæson herhjemme efterhånden temperaturmæssigt minder mere om Strasbourg end Helsinki. Det er først, hvis SCOP-værdien er opgivet med Athen-tal, at man kan kalde det fifleri.
Skal du i stedet have et mål for virkningsgraden, hvor du er helt sikker på, at værdien er beregnet under fuldstændig sammenlignelige forhold, skal du se efter den såkaldte SEER-værdi.
Hvad er SEER – Seasonal Energy Efficiency Ratio
Den tredje standard for varmepumpers virkningsgrad hedder SEER. Denne værdi beregnes også ved at dividere den leverede varmemængde fra varmepumpen med den mængde strøm, der er blevet anvendt til at producere den. Værdien beregnes hen over en fyringssæson ud fra et fastdefineret sæt af sæsonmæssige forbehold.
Den store forskel på SEER og SCOP er, at de bagvedliggende målinger foretages i et laboratorium, hvor man kan simulere de forskellige fastdefinerede sæsonmæssige temperaturudsving under kontrollerede forhold. Derved bliver alle anlæg vurderet under de præcis samme forhold og du skal hverken være opmærksom på anvendte klimazoner eller anvendte temperatursæt.
Derfor er SEER-værdien velegnet til at sammenligne anlæg fra forskellige producenter med, da de bagvedliggende målinger er fortaget ved nøjagtig ens temperaturer. Her er ikke nogen steder, der kan fifles med resultaterne.
Så fremgår der en SEER-værdi af de oplysninger, du kan finde om de forskellige varmepumper, du overvejer at anskaffe, er det dette tal, du bør anvende, når du sammenligner varmepumperne med hinanden.
Energimærket
Ud over de forskellige angivelser for varmepumpers virkningsgrad, skal de varmepumper der sælges herhjemme også være energimærkede.
Energimærket fungerer på samme måde som energimærker på andre strømforbrugende produkter ved at angive produktets effektivitet på en skala fra A+++ til G, hvor A+++ tildeles de mest energieffektive produkter og G tildeles de ringeste.
Mærket kan også give et skøn over en mængde strøm (målt i kWh), der kræves for at produktet kan fungere optimalt, samt i nogle tilfælde oplysninger om kapacitet, vandforbrug og støjniveau.
Energimærket fortæller ikke noget om varmepumpens virkningsgrad – kun dens energiforbrug. Så det eneste du kan bruge energimærket til, når du sammenligner varmepumper, er hvor strømforbrugende varmepumpen er.
Hvilket mål for virkningsgrad skal du anvende?
Ønsker du at sammenligne varmepumpernes virkningsgrad, skal du først se, om du kan finde SEER-værdier på alle de pumper, du ønsker at sammenligne. Kan du ikke det, skal du gå efter SCOP-værdier. Begge angiver virkningsgraden afstemt efter de sæsonmæssige udsving.
Kan du kun finde COP-tal for alle de varmepumper, du ønsker at sammenligne, skal du være klar over, at COP-værdien altid vil angive varmepumpes virkningsgrad under de mest optimale forhold. I praksis vil virkningsgraden altid være lavere herhjemme end COP-værdien angiver.