Skrevet af Tim Petersson

Mærker

Energimærke

COP

SCOP

Type

Ude Temp.

Energimærke:

A++

COP:

5,6

SCOP:

4,6

Type:

Luft til luft

Ude temperatur:

-25 °C

Energimærke:

A+

COP:

SCOP:

4,1

Type:

Luft til luft

Ude temperatur:

-25 °C

Er du på udkig efter et varmesupplement til dit hus eller dit sommerhus? Så kig med her. LG har nogle af de førende varmepumper på markedet, som kan give dit hjem et bedre indeklima og en lavere elregning i sidste ende.

LG har et stort sortiment af luft til luft-varmepumper og luft til vand-varmepumper.

Luft til luft-varmepumpe

En luft til luft-varmepumpe trækker varme ud fra luften udenfor, komprimerer den og bliver omdannet til varme, som blæses ind i huset. Så jo varmere det er udenfor, jo hurtigere og nemmere er det også for pumpen at varme huset op. Men varmepumper fra LG er bygget til at varme nordiske hjem op, hvor der ofte er koldere udenfor end indenfor.

Varmepumper udnytter altså den energi, der befinder sig i vores omgivelser til at varme huset op. Det er en yderst miljøvenlig måde at danne varme på, hvis du sammenligner med et dyrt oliefyr, elradiatorer eller en brændeovn. En varmepumpe udleder ikke CO2 eller partikelskadestoffer. Så hjælp os med at reducere CO2-udslippet, og varm dit hus op på en miljøvenlig måde. Samtidig sparer du mange penge på varmeregningen, fordi en varmepumpe generer mere energi, end den faktisk bruger. Med mange varmepumper kan du faktisk spare på op til 50 % på din varmeregning. Det kalder vi en god løsning!

Nordic Prestige varmepumpe

Vidste du godt, at LG’s varmepumpe, Nordic Prestige, er blevet kåret til bedst i test af Sveriges Teknisk Forskningsinstitut? Varmepumpen er desuden designet specifikt til det nordiske klima. De er nemlig robuste og effektive med hensyn til deres varmekapacitet og varmefordeling. Du behøver altså ikke betale for meget for dit varmeforbrug, fordi du bor i den kolde ende af Europa. Alt det har LG taget højde for.

Nordic Prestige-varmepumpen har desuden fået den bedste samlede bedømmelse nogensinde af Sveriges Tekniske Forskningsinstitut med en SCOP på 5,2 ved 20 grader. Det betyder, at varmepumpen i gennemsnit leverer 5,2 gange så meget energi som den elektriske energi, der bliver brugt.

Den har desuden energimærket A+++, som betyder, at du både sparer penge på elregningen, og det er godt for miljøet.

Få et bedre indeklima

Varmepumper fra LG kan fås med et luftfilter, som samler dårlig lugt og støv og renser luften for mange bakterier og pollen. Så hvis du er typen, der døjer med allergi overfor støvmider og pollen eller har astma, så kan du imødekomme det og få det bedste indeklima med det rigtige luftfilter. Når du installerer varmepumper med luftrensnings- og filtreringssystemer, kan du forebygge disse gener. Det har stor betydning i hjemmet, men mindst lige så stor betydning på en arbejdsplads, hvor mange mennesker sidder og går rundt. Mindsk sygedage og dårligt helbred med et ventilationssystem, der altid holder luften frisk.

Lydsvage pumper

Én ting er et dejligt indeklima med en god lugt, men en anden ting er en konstant summen fra en varmepumpe. Men en LG varmepumpe får du varme uden støj. Deres pumper er nemlig udstyret med en unik blæser, der gør dem meget lydsvage.

Skru op for varmen fra din mobil

Måske glæder du dig til en tur i sommerhuset, men gruer for de første par kolde timer, hvor sommerhuset skal varmes op. Den bekymring behøver du ikke at have nu. Ved hjælp af en smart styring af wi-fi kan du tænde for varmen i sommerhuset via din smartphone, inden I kører hjemmefra. Du kan også ændre på varmen, mens I er ude og gå en tur eller sidder ude i haven. Det bliver næsten ikke nemmere.

Alt, du skal gøre, er at downloade deres app og bruge den som en slags fjernbetjening. Brug funktioner som luftretning, timer og alarmer.

Varmepumper fra LG kan både afkøle og opvarme dit hjem, så den passer perfekt til helårsbrug. Brug den i vintermånederne, hvor den kan give dig et varmt hjem, når det er helt ned til -25 grader.

Få tilskud og fradrag til din varmepumpe

Du kan faktisk søge om tilskud til en ny varmepumpe hos energiselskaberne. Regeringen har nemlig vedtaget et CO2-nedjusterende tiltag, som gør, at der bliver tilbudt økonomisk støtte til forbrugere, som har i sinde at energirenovere deres bolig.

Du kan søge ved hvilket som helst energiselskab, men det varierer dog fra selskab til selskab, hvor meget tilskud og rådgivning de kan tilbyde. Der er dog også visse krav, som du bliver nødt til at overholde for at få tilskuddet.

Vidste du, at du faktisk også kan få håndværkerfradrag ved installation af varmepumperne? Du kan trække arbejdsløn til energiforbedringer af din bolig fra i skat. Du skal blot gå ind på skat.dk og skrive, at du har betalt arbejdsløn på monteringen af varmepumpen. En husstand med to voksne kan få fradrag på op mod 24.400 kr.

Der er faktisk også flere lokale tilskud, man kan søge, hvis man overvejer at udskifte sit gamle oliefyr. Spørg din kommune eller energiselskab, om de er orienteret om tilskud til varmepumper.

SCOP-værdi

Er du i tvivl om, hvordan effekten af din varmepumpe fra LG måles, så læs med her. SCOP er nemlig den nye værdi, som betyder ’seasonal coefficient of performance’, og som giver en langt mere nøjagtig måling af pumpens effektivitet, end den tidligere COP-værdi gjorde. I EU er vi blevet enige om at spare penge på energien, og derfor er der kommet et nyt energimærke, nemlig SCOP. Den angiver den gennemsnitlige virkningsgrad, hvor der er taget højde for de udsving, som årstiderne kommer med. Man måler den ved at dividere varmeeffekten med strømeffekten. Det var også sådan, man målte COP, men med SCOP har man taget gennemsnittet af en række målinger, der foretages hen over en fyringssæson. Du får altså et helt klart billede af effektiviteten.

Det gør det altså nemt for dig at måle de forskellige varmepumpers effektivitet. Du skal dog være opmærksom på, hvilken klimazone SCOP-værdien er angivet i. Der opereres nemlig med tre forskellige klimaer: w = warmer (svarer til Athens klima), A = Average (svarer til Strasbourgs klima) og C = colder (svarer til Helsinkis klima).

Vores klima i Danmark minder efterhånden mest om Strasbourgs klima, så hold øje med, om SCOP-værdien er angivet som det.

Få det bedre med LG varmepumper

Der er mange faktorer, der spiller ind i valget af ny varmepumpe. Men de vigtigste må være deres effektivitet og besparelser på varmeregningen. Du kan endda skrive et bedre indeklima og allergiforebyggende på listen over plusser. LG har med deres Nordic Prestige hævet niveauet af kvalitet på varmepumper til et helt nyt niveau, som er skabt til os i Norden.