Home - Blog

10 tips – sådan energioptimerer du din bolig

Energioptimering 18 nov. 2019
Skrevet af

10 tips – sådan energioptimerer du din bolig

Sidste opdateret d. marts 14, 2021 af Tim Petersson

Rigtig mange mennesker har et for højt energiforbrug, hvilken hverken er godt for pengepungen eller miljøet. Gælder det også dig? Så bør du foretage en energioptimering af din bolig, hvor du udskifter gamle løsninger til mere fordelagtige på flere forskellige punkter. Inden du tænker, at det lyder meget dyrt, så overvej lige, hvor mange penge du faktisk kan spare på den lange bane ved at energioptimere. Der er nemlig tale om store pengesummer i langt de fleste tilfælde, således at optimeringen hurtigt er tjent hjem igen.

I dette indlæg finder du ti gode tips til, hvordan du kan sænke dit energiforbrug markant.

1.    Start med en termografisk undersøgelse

Du bør begynde med en termografisk undersøgelse. Men hvad er det? En termografisk undersøgelse udføres med et infrarødt kamera, som afslører, hvor varmen siver ud. På den måde kan du lokalisere de største varmeudslip i dit hjem. Det kan du bruge, når du skal energioptimere, da du dermed får et klart billede af, hvor du bør sætte ind.

2.    Få efterisoleret væggene i hjemmet

Eksperter hævder, at op til 32 % af varmen i ethvert gennemsnitshus forsvinder ud af ydervæggene. Det er rigtig meget, når man tænker over det, og derfor er det et godt sted at efterisolere, således at dette tal bliver meget mindre.

Hvordan efterisoleringen af væggene i et hus skal udføres, afhænger blandt andet af, hvordan huset er bygget. I nogle tilfælde vil der være mulighed for at hulmursisolere, mens andre isoleringsmuligheder er mere fordelagtige i andre tilfælde.

3.    Få efterisoleret gulvet i boligen

I gennemsnit siver 15 % af husets varme ud gennem gulvet. Dette tal kan du dog sagtens reducere ved at foretage en efterisolering af gulvet. Det er nemmest at efterisolere i boliger med kælder eller krybekælder, mens det kan være lidt mere kompliceret i huse, som kun har ét plan. Dog afhænger det af den pågældende opgave og husets konstruktion.

4.    Efterisolér husets kælder

Der er flere gode grunde til at sørge for, at kælderen er korrekt isoleret. Hvis du bruger kælderen til at opbevare forskellige ting, vil en god isolering mindske risikoen for fugtskader eller lignende, som kan være ødelæggende.

Ved efterisolering af kælder isolerer man ofte kælderens vægge udefra. Til det bruger man ofte polystyren, mineraluld eller løse letklinker. Dog kan man også isolere væggene udefra, men det kræver som regel meget plads. Derudover er det også muligt at efterisolere kælderens gulv, men det er ofte en mere kompliceret opgave.

5.    Skift vinduerne ud med lavenergiruder

Et femte tip til energioptimering af dit hjem handler om vinduerne. Der er nemlig typisk mange penge at spare på varmeregningen, hvis du udskifter gamle vinduer med lavenergivinduer. Hvis dine nuværende vinduer kun har ét lag glas, kan du være sikker på, at der siver meget varme ud gennem dem. I det tilfælde bør du kraftigt overveje at foretage en udskiftning.

Moderne lavenergivinduer er de mest energivenlige på markedet, og derudover er de meget modstandsdygtige.

6.    Efterisolér loftet i hjemmet

Hvis dit loftsrum er gammelt og slidt, så er det med stor sandsynlighed også utæt, hvilket betyder, at meget af varmen siver ud gennem taget. Varme søger nemlig altid opad, og derfor kan det godt betale sig at have et loft, hvor isoleringen er helt optimal.

Er loftet dårligt isoleret, bør du overveje at efterisolere det, da det som regel både er nemt og billigt at isolere. Hvis loftet ikke udnyttes, skal du bare lægge isoleringsmaterialet direkte på gulvet. Du skal huske at bruge et dampspærre, hvis du vælger at isolere med mineraluld.

7.    Renovér og efterisolér taget

Det nytter ikke særlig meget, at loftet er godt isoleret, hvis boligens tag ikke holder tæt. Derfor bør du også kigge taget igennem for skader og andre utætheder. Her bør du også kigge på, om alle tagsten er intakte. Hvis taget er skadet, eller hvis der mangler en tagsten hist og her, så er du nærmest sikker på, at en del af varmen i dit hjem siver ud.

Derfor bør du overveje at få renoveret skaderne eller få lagt et nyt tag, hvis der er behov for det. Det vil ikke bare være en energioptimering, men det vil også optimere boligens udseende. Du bør være opmærksom på, at selvom taget er velholdt og tæt, så kan du sommetider godt energioptimere det endnu mere. I nogle tilfælde vil taget nemlig ikke være isoleret ret godt, selvom det lader til at være det.

8.    Skift til en mere fordelagtig varmekilde

Et af de sidste tip i denne omgang omhandler din varmekilde. Hvis du har et gammelt oliefyr, kan du nemlig med fordel udskifte det til en mere energivenlig og miljørigtig løsning. Det kan eksempelvis være, du køber en luft til luft-varmepumpe eller luft til vand-varmepumpe. Uanset hvad, så er der garanti for, at din varmeregning bliver mindre, og at løsningen er mere miljøvenlig.

Hvis du bor i et område med mulighed for fjernvarme, er det også en fordelagtig løsning, idet fjernvarmen giver forsyningssikkerhed og er billig.

9.    Indstil dit varmeanlæg korrekt

Hvis bor i et hjem med et moderne varmeanlæg, kan det indstilles på mange forskellige måder. Dem kan du med fordel blive klogere på, idet du højst sandsynlig kan sænke dit energiforbrug.

Du kan eksempelvis ofte få anlægget til selv at skrue ned for varmen i de tidsrum eller perioder, hvor du ikke er hjemme. Her har du alligevel ikke brug for varmen, og derfor kan du lige så godt skrue lidt ned for forbruget. Hvis du eksempelvis reducerer temperaturen med blot én grad, kan du typisk spare op til 5 % på din varmeregning.

10. Søg tilskud til energioptimering

Vidste du, at du kan få tilskud til at energioptimere? Hvis dit energiforbrug mindskes, er det muligt at få tilskud til de mere energivenlige løsninger. Det kræver dog, at du ansøger og bliver godkendt, inden du foretager optimeringen. Du kan med fordel få professionel hjælp til at ansøge, da det kan være en kompliceret proces. Men der er som regel gode penge at hente, og derfor kan det godt betale sig at tage sig tid til at søge om tilskud.

Vælger du at følge og udføre nogle af ovenstående tips, så anbefales det, at du altid opsøger en fagmand, hvis du ikke selv har erfaring med opgaverne. Det gælder især ved isoleringsopgaver, da det er meget vigtigt, at de udføres korrekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *