Home - Blog

Er geotermisk energi fremtidens løsning?

geotermisk energi 30 nov. 2019
Skrevet af

Er geotermisk energi fremtidens løsning?

Vidste du, at det er muligt at udnytte varmen i jordens indre kerne som energikilde? Dette kaldes for geotermisk energi, og kan muligvis gøre op med mange nuværende energikilders enorme miljømæssige belastning. I indlægget lige her kan du blive meget klogere på, hvad geotermisk energi er, hvordan det anvendes i Danmark samt hvad dets fremtidige potentiale er.

Læs med og find ud af om geotermisk energi er fremtidens mest optimale løsning inden for energi.

Hvad er geotermisk energi?

Begrebet geotermiske energi dækker over en teknologi, der muliggør udnyttelsen af energien i jordens varme indre. Temperaturen er nemlig over 1.000 grader celsius i mere end 99% af jordens volumen. Denne varme kommer fra dannelse af jorden for milliarder år siden samt de radioaktive processer, som foregår inde i jordens indre. Jordens ydre er med årene blevet kølet af, så vi kan leve på jordskorpen, men der er fortsat meget varmt inde i kernen.

Selve indholdet af energi i jordens kerne er flere hundrede millioner gange så stort, som energiindholdet i de samlede kul-, olie- og gasreserver på jorden. Jordens indre er med andre ord en enorm energikilde, som vi kan udnytte. Dog kan vi kun udnytte en lille del af energien fra kernen. Jordens kerne er cirka 5.500 grader varm, og eksperter hævder, at der konstant siver en energi ud fra denne gennem jordskorpen, som svarer til 47 terawatt. Til en sammenligning er verdens samlede årlige energiforbrug 18 terawatt.

Der følger flere fordele ved geotermisk energi. Det kan både bruges til opvarmning samt til produktion af elektricitet. Energien i jordens indre er grundlæggende uendelig, idet varmen hele tiden bliver fornyet. Derfor kan den betragtes som en form for vedvarende energi. Endnu en fordel er, at den er konstant hele året rundt, hvilket aldre vedvarende energikilder, såsom sol og vind, ikke er.

Vandet fra den vulkanske indre indeholder forskellige gasser, heriblandt CO2 og metan. Derfor udleder geotermiske kraftværker også CO2, men dog er den gennemsnitlige udledning markant lavere end ved konventionelle kraftværker med kul. Faktisk svarer CO2-udledningen fra geotermiske kraftværker kun til cirka fem procent af CO2-udledningen fra kulkraftværker.

Geotermiske energi i Danmark

I Danmark har energien fra jordens indre en effekt på 0,073 W/m2. Dette er ikke særlig højt sammenlignet med andre lande. I eksempelvis Island er effekten væsentlig større, og herved kan ni ud af 10 husstande få varme fra jordens kerne, mens en fjerdedel af landets elektricitet produceres med geotermisk energi.

Dette skyldes, at der er en stor vulkansk aktivitet lige under jordoverfladen på Island. Det er dog mindre end 10% af jordens landarealer, som ligner Islands, og hvor meget varmt vand cirkulerer forholdsvist tæt på overfladen. Der er med andre ord stor forskel på, hvor dybt man skal ned, for at finde energi, som man kan udnytte. Lande med en stor vulkansk aktivitet og varme kilder kan således bedre udnytte jordens indre varme.

I Danmark er det muligt at udvinde geotermisk energi fra de vandførende lag i undergrunden. Energien kan udvindes i form af damp eller varmt vand. Faktisk svarer den varmemængde, som løbende strømmer ud fra undergrunden under Danmark til cirka 2/3 af Danmarks nuværende behov for fjernvarme.

Ofte kan den geotermiske energi ikke udvindes i form af damp, og således til produktion af el. Dog kan det varme vand i undergrunden udnyttes til opvarmning via fjernvarme, opvarmning af drivhuse, fiskefarme og lignende.

I de fleste tilfælde lægges et geotermisk anlæg sammen med en anden type produktionsanlæg, såsom et kraftvarmeværk eller et anlæg for forbrænding af affald. Disse anlæg kan nemlig levere drivvarme til absorptionsvarmepumperne i det geotermiske anlæg, hvilket både kan være en økonomisk og miljømæssig fordel.

Geotermiske anlæg i Danmark

I Danmark findes der på nuværende tidspunkt tre geotermiske anlæg: et i Thisted, et på Margretheholm (Amager) og et i Sønderborg. Disse anlæg er ikke særlig store, idet denne energiforms potentiale stadig undersøges.

I dag kan det geotermiske anlæg på Amager producere 14 MW fra undergrunden, og 13 MW fra drivvarmen. Den årlige produktion af varme fra undergrunden er cirka 300 TJ, hvilket svarer til forbruget i 4.600 husstande. Dog understreger eksperter, at det er muligt at udvide anlægget, således at den samlede produktion af varme fra undergrunden bliver op mod 1.500 TJ pr. år.

Forskellige overslagsberegninger forudser, at det på sigt vil være muligt at dække 20% af fjernvarmebehovet i hovedstadsområdet med geotermisk energi. Der er desuden potentiale for en større dækning, men dette afhænger blandt andet af fremtidige energipriser.

For at få vand der er 70-75 grader varmt, skal man typisk bore 2-3 kilometer ned i undergrunden i Danmark. Denne temperatur er varm nok til opvarmning af huse, men skal vandet kunne bruges til at producere elektricitet, skal det have en temperatur på over 150 grader, og derved blive til vanddamp.

I Danmark sker selve udnyttelsen af geotermiske energi ved at pumpe varmt vand fra 1-2,5 kilometers dybde op til overfladen. Pumpen hænger i 500-700 meters dybde. Energien trækkes ud af det varme vand på overfladen, hvilket sker ved hjælp af varmevekslere og varmepumper. Herefter foretages en filtrering, hvorefter vandet pumpes tilbage til undergrunden.

Selve boringen minder meget om olie- og gasboringer, men adskiller sig ved, at geotermiske boringer typisk er relativt store i diameter.

Fremtidens potentiale for geotermisk energi

Som skrevet tidligere, er geotermisk energi altså både en miljøvenlig løsning og en vedvarende energiform. Jordens undergrund holdes nemlig konstant varm af jordens kerne, og hvis ikke denne energi udnyttes, siver den bare ud i verdensrummet.

Flere landet i verden anvender allerede geotermisk energi til opvarmning. Dette gælder lande som Island, USA, Japan, Italien, Tyrkiet og New Zealand. Derudover bruger mindst 24 lande verden over energien til at producere elektricitet.

Samtidig opstår der hele tiden nye teknologiske muligheder, som gør det muligt at udnytte undergrundens potentiale i endnu højere grad. I Island eksperimenteres der eksempelvis med at udnytte varmen endnu længere nede i undergrunden. Her forsøges der med boringer på ned til fem kilometers dybde, hvor vandet er op til 500 grader varmt.

Meget tyder således på, at geotermisk energi kunne være fremtidens mest fordelagtige energikilde. Dog kræves der stadig mange undersøgelser på området, før at energien kan udnyttes bedst muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *