Sidste opdateret d. december 8, 2022 af Tim Petersson
En loftisolering er sammen med en isolering af hulmuren en af de bedste investeringer, du kan foretage indenfor energirenoveringer. Således har en loftisolering en tilbagebetalingstid på kun 3-6 år. Tilbagebetalingstid dækker over hvor mange år der går, før udgifterne til loftisoleringen har betalt sig selv hjem igen gennem lavere varmeregning. Efterfølgende kan loftisoleringen betragtes som ‘gratis’ penge.
Det er dog vigtigt, at opgaven udføres ordentligt, da fejlagtig loftisolering kan føre til dyre fugt- og skimmelskader. Nedenfor finder du fire råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du får foretaget en loftisolering.
Hvor meget sparer jeg ved at isolere mit loft?
Besparelsen ved en loftisolering afhænger bl.a. af:
- Tykkelse på eventuel eksisterende isolering af loftet samt ønskede tykkelse på
- Din opvarmningsform i huset (ved oliefyr vil besparelsen f.eks. Være højere end fjernvarme, fordi den årlige varmeregning for oliefyr typisk er højere).
- Det samlede varmeforbrug i boligen, hvilket bl.a. afhænger af antallet af kvadratmeter, temperatur mv.
Således er det svært at give et definitivt svar på, hvad besparelsen ved en loftisolering bliver. Men typisk skal du regne med en tilbagebetalingstid på 3-6 år. Du kan læse mere om besparelsen ved loftisolering her.
Du kan se regneeksempler på besparelsen ved loftisolering på Tagrenovering.dk.
Giv husforsikringen besked, inden arbejdet begynder
Der er risiko for, at loftisolering kan medføre fugtskader i bygningen, og derfor er det altid en god idé at give husforsikringen besked, inden arbejdet går i gang. Nogle forsikringsselskaber dækker nemlig ikke eventuelle byggeskader, hvis selskabet ikke er orienteret inden.
Overvej at få arbejdet udført af et isoleringsfirma, som er medlem af Byg Garanti
Visse isoleringsfirmaer af DI’s Dansk Byggeris garantiordning, den såkaldte Byg Garanti. Ordningen dækker tab og mangler i forbindelse med opgaven op til 150.000 kr. Inkl. moms per byggesag.