Home - FAQ

Hvorfor kommer der is på min varmepumpe?

18 maj. 2021
Skrevet af

Hvorfor kommer der is på min varmepumpe?

Sidste opdateret d. maj 18, 2021 af Tim Petersson

Der kan være flere naturlige grunde til, at der kommer is på din varmepumpe, og du skal ikke nødvendigvis gå i panik, fordi du opdager, at der er begyndende isdannelse på varmepumpen. Det er ikke desto mindre en god idé at undersøge, hvad udfordringen skyldes. I mange tilfælde vil du relativt nemt kunne afhjælpe problemet, men den korrekte fremgangsmåde afhænger selvfølgelig af årsagen til problemet.

De mest sandsynlige årsager

Nedenfor gennemgår vi de mest almindelige årsager til udfordringen. Fortsæt derfor læsningen, hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad der ligger til grund for isdannelsen.

Typiske årsager:

  1. Afrimningsfunktionen er defekt
  2. Der mangler kølemiddel
  3. Kompressordelen er placeret forkert (eller uhensigtsmæssigt)

Det er meget sandsynligt, at årsagen til dit problem fremgår af listen ovenfor. Du har måske allerede en idé om, hvorfor der er kommet is på netop din varmepumpe, men skal du have et konkret og dermed brugbart svar, så er du nødt til at undersøge det nærmere.

En varmepumpe fungerer i princippet som et omvendt køleskab, idet varmen transporteres fra udedelen til indedelen. I den anledning overføres der varme til luften, og ifald denne indeholder fugt, er der risiko for, at fugten fryser til is på udedelen. Dette kan forklare, hvorfor din varmepumpe er helt iset til.

Det er problematisk, at en varmepumpe fryser til, idet der derved ikke overføres varme til kølemidlet. Dette medfører en meget ringe virkningsgrad.

Værd at vide om varmepumpens afrimningsfunktion

Som hovedregel vil varmepumpens afrimningsfunktion kunne afhjælpe omtalte problem, men er denne funktion defekt, så er det naturligvis ikke en mulighed. I dette tilfælde kan du med fordel tage kontakt til en tekniker, der har de rette forudsætninger for at fejltjekke og evt. reparere din varmepumpe.

Hvis varmepumpens afrimningsfunktion fungerer, som den skal, så vil du opleve, at afrimningen sker helt automatisk. Det er meget forskelligt, hvor ofte afrimning er nødvendigt, men i vinterperioden, hvor der kan være temperaturer på 2-3 grader og nedefter, er det ikke unormalt, at varmepumper afrimes en gang i timen. Du vil i den forbindelse opleve, at din varmepumpe lyder anderledes, end den plejer, men det er helt normalt med disse mislyde.

Søg professionel hjælp

Hvordan du skal håndtere udfordringen afhænger i øvrigt af, om du ejer en luft til luft eller en luft til vand varmepumpe. Under alle omstændigheder er det hensigtsmæssigt at tage kontakt til en fagperson i tvivlstilfælde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *