Home - FAQ

Hvad koster en varmepumpe til sommerhus?

18 maj. 2021
Skrevet af

Hvad koster en varmepumpe til sommerhus?

Sidste opdateret d. maj 18, 2021 af Tim Petersson

Som sommerhusejer skal du tage stilling til rigtig mange praktiske ting. Du skal bl.a. tage stilling til, hvordan dit sommerhus skal opvarmes. I den anledning er det værd at overveje alternativerne til elradiatorer og brændeovn.

Et alternativ – og et af de gode af slagsen – er en varmepumpe. Varmepumpen er trods alt både miljøvenlig, billig i indkøb og forbrugsbesparende.

Overvejer du at købe en varmepumpe til dit sommerhus, men vil du gerne have en idé om, hvad det koster? Så bør du læse videre, idet du får svaret i de kommende afsnit.

Prisen for en luft til luft varmepumpe til sommerhus

En luft til luft varmepumpe til sommerhus er billig at anskaffe sig. Prisen kommer naturligvis an på rigtig mange faktorer, men som udgangspunkt vil du ikke skulle betale meget mere end 10.000-25.000 kr. inkl. montering.

Den reelle pris for varmepumpen afhænger bl.a. af størrelsen på dit sommerhus. Det er i øvrigt af afgørende betydning, hvilken model du vælger, idet der skal tages højde for faktorer som kvalitet, funktionalitet, mærke og meget mere.

Med en forventet udgift på mellem 10.000 og 25.000 kr. vil en luft til luft varmepumpe være en investering, der hurtigt kan tjenes hjem.

Prisen for en luft til vand varmepumpe til sommerhus

Prisen for en luft til vand varmepumpe er som regel noget højere end prisen for en luft til luft varmepumpe. Det skyldes hovedsageligt, at installationen er mere omfattende og tidskrævende. Det forholder sig nemlig sådan, at luft til vand varmepumper er udstyret med en varmtvandsbeholder, der sikrer både varme og varmt vand indenfor. Det er bestemt en fordel, der er værd at tage med, idet det giver dig mulighed for at spare mange penge på sigt.

Endnu en gang vil prisen afhænge af størrelsen på dit sommerhus, men forvent en samlet pris inkl. montering på mellem 70.000 og 90.000 kr.

Indhent flere tilbud på din kommende varmepumpe til sommerhuset

Der findes efterhånden rigtig mange leverandører af varmepumper til sommerhuse, hvoraf nogle er mere kompetente og konkurrencedygtige end andre.

Ønsker du ikke at betale overpris for din kommende varmepumpe og for installationen af denne, så bør du gøre dig selv den tjeneste at indhente flere tilbud. Der kan nemlig være mange penge at spare på det samme produkt (varmepumpe) og ydelse (installation).

Vær desuden opmærksom på, at du kan få tilskud til din varmepumpe til sommerhuset. Tilskuddets størrelse afhænger af henholdsvis boligens størrelse, varmepumpens energimærkning og det opvarmede areal. Bliv klogere på emnet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *