Sidste opdateret d. marts 14, 2021 af Tim Petersson
Vi vil alle sammen gerne spare lidt penge – og specielt på regningerne, men hvordan gør vi det bedst, når det kommer til energibesparing? Vi bruger energi, hver gang vi tænder lyset, tænder komfuret eller radiatoren. Hvis du tænker over det, bruger vi rigtig meget energi, hvorfor der burde være en mulighed for at skrue ned for forbruget og spare lidt energi.
Energibesparing kan ske ved at bruge nogle bedre energiservicer – det vil sige, at vi skal gøre energien mere effektiv, når vi bruger en energikilde. En anden mulighed er, at vi kan reducere vores forbrug. Vi hælder nok mest til at gøre energien mere effektiv og dermed udnytte den bedre.
Det betyder, at vi bør kigge på nogle bedre energikilder, men der skal også ses på, hvad vi som forbrugere kan gøre. Det er jo ikke alle, som har interesse i at sætte sig ind, hvor vores energi kommer fra, hvorfor vi vil komme med nogle råd til, hvordan du kan opnå en energibesparelse.
Energibesparing er vigtigt, uanset om det er for miljøets skyld eller for din pengepungs skyld. Vi håber, at denne guide kan give dig et bedre indblik i, hvordan du bedst muligt kan være med til at mindske energiforbruget.
Denne artikel indeholder
Spar på energien
Det er nemt at sige, men svært at gøre. Vi er vant til, at det hele kører på energi – og vi tænker ikke over det. Der er nogle ting, som man kan ændre, men der er også mange ting, vi bruger energi til, som vi er afhængige af, for eksempel varme. Du kan altid have for vane at slukke lyset, når du forlader et rum. Du kan også skrue ned for varmen om natten, da vi ikke har behov for en så høj temperatur, mens vi sover. Derudover har vores ovn og vaskemaskiner oftest forskellige programmer, hvor nogle har et energibesparende program.
Alle de her ting har du hørt før, hvorfor vi kommer med nogle lidt mere konkrete forslag til, hvad du kan udskifte til noget bedre og mere effektivt, så du gør bedre brug af energien. Vi tror på, at hvis du kan finde muligheder, hvor du udnytter strømmen bedre, så reducerer du også dit energiforbrug og får derfor en energibesparing.
En varmepumpe kan hjælpe dig
Når vi kommer til vinter – eller måske allerede i efteråret – sætter vi vores radiatorer i gang med at buldre, så vi kan få noget varme i hjemmet. Hvor mange radiatorer du har, afhænger af, hvor stort et hjem du har. Radiatorer bruger oftest naturgas, olie, el eller fjernvarme. Olie og el er de to store pengeslugere, som bestemt ikke får udnyttet energien på den mest effektive måde. Det kan derfor være en god idé at skifte til en varmepumpe, hvis du gerne vil opnå en stor energibesparing.
Vi har lavet nogle forskellige guides til, hvordan du bedst vælger den bedste varmepumpe til dit hjem. Der findes forskellige slags, som udnytter energien på to forskellige måder. Du kan både finde en varmepumpe, der udnytter jordvarme, eller en varmepumpe, der skaber varme ved hjælp af luft til vand-processen. Vi har et stort udvalg af forskellige varmepumper, som du kan læse om her.
Hvis man ser på CO2-udslippet for en varmepumpe, er den også lavere årligt end nogen af de andre energikilder, hvilket giver en grønnere energi.
Grøn energi – vil det hjælpe på besparelsen?
Det kan være rigtig dyrt at skifte til en grøn energi, da solceller er dyre at installere. I det store billede vil det helt sikkert kunne betale sig, idet regningerne bliver mindre, da du har sparet en del ”traditionel” energi på et år. Solcellerne kan stå for rigtig meget energi til boligen, hvilket virkelig vil være energibesparende, idet solens energi ikke koster penge. Det, der koster penge, er at installere solcellerne, hvilket er en udgift, som du skal se som en investering. Der vil komme et tidspunkt, hvor solcellerne har tjent sig ind, men det er ikke lige med et samme.
Grøn energi afhænger meget af vejret, men du vil opleve, at solcellerne virkelig suger til sig, uanset hvordan vejret er. Der vil selvfølgelig være nogle dage, der er bedre end andre. Grøn energi vil ikke få dig til at spare på energien, men det vil i den grad få dig til at effektivisere energien bedre og udnytte den. Den grønne energi kan lagres, så energien ikke bare forsvinder ud i det blå. Du vil derfor opnå en energibesparing på regningen, men du vil nok ikke spare på energien i forhold til forbruget.
Isolering kan være en af de store syndere
Trækker det fra dine vinduer, eller er dine vægge utætte, så kan det være nogle af grundene til, at du ikke opnår en energibesparing. Når dine vægge eller vinduer er utætte, så betyder det, at den kolde luft kommer ind i huset, mens den varme luft fra varmepumpen, radiatoren eller gulvvarmen ryger udenfor.
Hvis du gerne vil have en stor energibesparing, kan det være en mulighed at få tjekket, hvor god din isolering er. Oftest er man ikke i tvivl, hvis isoleringen er af ringe kvalitet, da man både vil kunne mærke kulden og se det på varmeregningen. Du kan med fordel skifte vinduerne eller isoleringen, hvor du derefter vil være taknemlig over, at du gjorde det. Du vil opdage, at det ikke er nødvendigt at lade eksempelvis radiatoren buldre hele vinteren.
De små ting, der kan hjælpe til energibesparing
Både en varmepumpe, isolering eller et grønnere energiforbrug er nogle dyre – men effektive – løsninger. Det er løsninger, som vi selvfølgelig anbefaler med miljøet in mente. Men hvis du ikke har mulighed for dette eller måske ikke har brug for den helt store forandring, så kan du stadig gøre lidt for at få en energibesparing.
Du kan eksempelvis skifte dine pærer til sparepærer eller LED-pærer, som begge er pærer, der er energibesparende. De er designet til at spare på energien og udnytte den bedst muligt, hvilket kan være med til at gøre en lille forskel i det store energibesparingsbillede. De er ikke af ringere kvalitet, selvom de bruger mindre energi. Dette er en simpel løsning til energibesparelse, som du endda vil kunne se på dit energiforbrug. Sparepærerne bruger væsentlig mindre energi, og hvis du ser på, hvor mange pærer du har i dit hjem, vil du hurtigt se en mening med at skifte dem ud.