Køb den bedste varmepumpe her
Vores speciale er at hjælpe dig med at finde den bedste varmepumpe. På den måde sparer du både penge og får en klimavenlig & grøn energikilde. Vi har gjort det nemt for dig med en overskuelig guide til de bedste varmepumper.
Vis kun luft til vand
Vis kun luft til luft
3.5/5
A
5,5
-
Luft til luft
-20 °C
A
6,52
-
Luft til luft
-20 °C
A
6,52
-
Luft til luft
-20 °C
4.5/5
A++
5,6
4,6
Luft til luft
-25 °C
A++
-
4,3
Luft til luft
-20 °C
A
4,57
-
Luft til luft
-15 °C
A+++
5,52
4,9
Luft til luft
-25 °C
3.5/5
A+
4,0
Luft til luft
-25 °C
A++
4,6
Luft til luft
-25 °C
3.5/5
A+
4,1
Luft til luft
-25 °C
3.5/5
A+
4.2
Luft til luft
-15 °C
A+
3.8
Luft til luft
-15 °C
A+++
5,31
Luft til luft
-25C °C
4/5
A+++
5,61
5,20
Luft til luft
-35C °C
5/5
A+++
5,63
6,20
Luft til luft
-35 °C
A+++
5,2
Luft til luft
-35 °C
A
3.8
Luft til luft
-30 °C
A
3.8
Luft til luft
-30 °C
A++
4.6
Luft til luft
-30 °C
A+++
5.6
Luft til luft
-30 °C
3.5/5
A+
4,1
Luft til luft
-25 °C
3.5/5
A+
4,6
Luft til luft
-25 °C
A+
4,1
Luft til luft
-25 °C
Varmepumper er en opvarmningsform, der via udeluftens energi er i stand til at producere varme til dit hus. Det er en både energieffektiv og bæredygtig opvarmningsløsning sammenlignet med et olie- eller gasfyr. Du sparer derfor både penge og gør en forskel for miljøet ved at vælge en varmepumpe. Du kan her på siden læse mere om, hvordan varmepumper fungerer og om fordele og ulemper ved dem.
Hvorfor er en varmepumpe værd at investere i?
Hvis du gerne vil energirenovere din bolig og formindske dit CO2-forbrug, er en varmepumpe et rigtig godt valg. Du sparer samtidig en del penge på varmeregningen, hvis du vælger en varmepumpe som supplerende varmeanlæg, eller hvis du skifter varmeløsning fra eksempelvis olie- eller gasfyr.
Mange danskere vælger at supplere eller udskifte deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe, som udnytter naturlige ressourcer: luft, vand og jord. Det gør de blandt andet af miljømæssige årsager, da det er en grønnere løsning end mange af alternativerne. Samtidig kan man med en varmepumpe spare mange penge, hvilket også er en grund til, at det er blevet et populært valg blandt danskere.
Varmepumper er både driftssikre og lette at betjene. Der er en række smarte funktioner ved en varmepumpe – blandt andet findes der til mange nye varmepumper apps, som gør det muligt at styre pumpen fra mobilen, også når du ikke er hjemme.
Hvordan fungerer en varmepumpe?
Varmepumper fungerer ved at omdanne luft og jordvarme til varme i dit hus. Varmepumpen overfører energien fra luften eller jorden og bruger den til opvarmning af dit hus eller til opvarmning af brugsvandet. Der optages varmeenergi fra varmekilder med et lavt temperaturniveau, og gennem et kredsløb med et kølemiddel og en kompressor bliver varmen omsat til et højere temperaturniveau, som kan anvendes til opvarmning.
Pumpen består af en udvendig og en indvendig del. Varmepumpen kan udnytte varmen udefra og overføre den til fjernvarme indendørs, til gulvvarme eller blæse den varme luft direkte ud i rummet, hvor den indvendige del af varmepumpen er placeret.
Processen kan sammenlignes med et køleskab blot med modsatte effekt, hvor energien sendes ind i en bygning i stedet for ud af køleskabet. Der findes tre forskellige typer af varmepumper: en luft-til-luft-varmepumpe, en luft-til-vand-varmepumpe og en jordvarmepumpe, som fungerer på forskellig vis. Se grafikken nedenfor, for en visuel forklaring
Hvad koster en varmepumpe?
En varmepumpe kan koste alt lige fra 4.000 kroner til over 100.000 kroner. Prisen på varmepumpen afhænger altså af varmepumpens størrelse og type. Faktorer som energiklasse, installation og strømforbrug spiller også ind på prisen. Mens besparelsen ved at anvende en varmepumpe afhænger af din nuværende varmeform, forbrug og anlæg.
Du skal altså se en varmepumpe som en miljørigtig investering, der giver afkast på den lange bane.
De fleste varmepumper er energimærket. Energimærket hjælper dig til at vælge den mest energieffektive varmepumpe. Mærket viser dig nemlig varmepumpens energiklasse – og du får den største besparelse ved at vælge en varmepumpe i energiklasse A med de fleste plusser. Til gengæld er en varmepumpe med energimærke A+++ dyrere, når du skal erhverve den.
Det er også en god ide at se nærmere på en varmepumpes normeffekt. Den fortæller nemlig noget om, hvor effektiv varmepumpen er. En varmepumpe med en normeffekt på 4,5 vil producere 4,5 kWh varmeenergi for hver 1 kWh, den selv bruger. Jo højere en normeffekt, jo mere effektiv er varmepumpen.
Som nævnt fås en varmepumpe i mange forskellige prisklasser, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på kvaliteten, når du skal købe en varmepumpe. Ofte egner de meget billige varmepumper sig nemlig ikke til det klima, som vi har i Danmark.
Desuden kan der være andre fordele ved at erhverve sig en af de lidt dyrere varmepumper. Én af disse fordele er frekvensstyring, hvilket er en behovsstyringsfunktion, hvormed driften i varmepumpen udnyttes optimalt.
Energistyrelsen har blandt andet udarbejdet en varmepumpeliste, hvor varmepumpernes effektivitet er testet af et uafhængigt testlaboratorium. Det kan være en god idé at tjekke listen, da de blandt andet lever op til produktkravene for miljøvenlige designs.
Køb en varmepumpe der matcher dine behov
Hvilken type varmepumpe skal jeg købe?
Du skal købe en varmepumpe, der passer til dit behov, og evt. installation. Et jordvarmeanlæg, eller en luft til vand model, vil fx. være dumt at installere i et ældre sommerhus, fordi der typisk ikke er vandbåret varmeinstallation tilstede her.
I Danmark kan du bl.a. finde følgende typer af varmepumper:
- Luft til vand
- Jordvarme
- Luft til luft
Den første type af varmepumpe, som vi kort vil introducere dig for, er en luft-til-luft varmepumpe. En luft-til-luft-varmepumpe er et godt supplement til din eksisterende varmeløsning og kan betyde, at du kan spare mange penge på varmeregningen. En sådan pumpe er desuden et populært valg til sommerhuse. En luft-til-luft-varmepumpe er den billigste varmepumpeløsning, som fås til mellem 9.500 og 20.000 kr.
En luft-til-luft-varmepumpe bruger køleteknologi til at trække varme fra luften udefra og overføre den til varm luft indenfor.
Man skal være opmærksom på, at en luft-til-luft-varmepumpe ikke producerer nok varme til at varme hele huset op. Hvis man derfor er på udkig efter en varmeløsning, som fungerer for hele huset, skal man vælge en anden type varmepumpe.
Typen er ideel til sommerhuse, fritidshuse, garager og til boligarealer på mellem 50-150 m2, hvor der ikke er installeret centralvarme.
En anden type varmepumpe er en luft-til-vand varmepumpe. En luft-til-vand-varmepumpe kan både bruges til opvarmning af dit hus og dit brugsvand. Pumpen kan helt erstatte olie, gas og fjernvarme og er dermed en smart varmeløsning, som kan stå alene. En luft-til-vand-varmepumpe er billigere at installere end et jordvarmeanlæg og optager ikke plads i din have. Den er dog ikke helt så effektiv som et jordvarmeanlæg.
En luft-til-vand-varmepumpe skal tilsluttes strøm – ofte i form af el – for at fungere, men den leverer cirka 3 kWh per kWh, som den forbruger. Den er derfor mere effektiv end en luft-til-luft-varmepumpe.
En luft-til-vand-varmepumpe koster cirka 55.000 kr. at anskaffe sig, men vil over tid kunne tjene sig selv ind og er langt billigere per år end en række andre varmeanlæg.
En luft-til-vand-varmepumpe kræver, at du har vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme i din bolig.
Jordvarmepumpe
En jordvarmepumpe er den tredje populære type varmepumpe. En jordvarmepumpe bruger jordens varme. Et jordvarmeanlæg er en af de mest miljøvenlige varmeløsninger på markedet og kan dermed hjælpe med at nedsætte din CO2-udledning markant.
Jordvarmeanlægget udnytter solens varme fra jorden og omdanner det til varme, som både kan opvarme din bolig og dit brugsvand. Jordvarmepumpen kan ligesom en luft-til-vand-varmepumpe erstatte et olie- eller gasfyr og fjernvarme, og den kan dermed også fungere som selvstændig varmekilde til dit hus.
Jordvarmeanlæg fås i varierende størrelser, og hvilken type der passer til dit hus, afhænger af størrelsen på huset og jeres varmebehov.
Et jordvarmeanlæg kræver, at man har relativt meget udendørs areal til rådighed, og det er samtidig dyrt at anskaffe sig. Et jordvarmeanlæg koster mellem 110.000 kr. og 150.000 kr. for et hus på mellem 140 m2 og 250 m2, men prisen vil variere alt efter hustype og behov.
Det op til fem gange så meget energi, som det forbruger – det vil sige op til 5 kWh per 1 kWh, som forbruges – og vil dermed kunne tjene sig hjem over tid. Herudover er den årlige udgift lav og ligger på cirka 6.425 kr.
Spar op til 60 % på varmeregningen
Udover at en varmepumpe er en yderst miljørigtig løsning, er det også en løsning, som kan betyde, at du sparer mange penge på varmeregningen. Varmepumper har et langt mindre energiforbrug end andre typer af varmeanlæg, og det vil derfor også komme til udtryk ved mindre tal på din varmeregning. Alt efter hvilken type af varmepumpe du vælger, hvilken temperatur du ønsker i dit hus, og hvordan dit hus er isoleret, kan besparelsen variere. Varmepumper kan være dyre at anskaffe sig, men over tid vil besparelsen være markant større sammenlignet med eksempelvis et oliefyr.
Videncentret Bolius har lavet beregninger på, hvor meget det koster på årlig basis at have forskellige typer af varmepumper sammenlignet med eksempelvis oliefyr. Undersøgelsen viser, at det på årlig basis koster 22.446 kr. at have et nyt oliefyr.
En luft-til-luft-varmepumpe koster til sammenligning 5.140 kr. årligt, og luft-til-vand-varmepumpen koster 7.343 kr. årligt. Det er derfor rigtig mange penge, man kan spare over tid ved at vælge en varmepumpe.
Husets størrelse har også en betydning for, hvor meget du kan spare. Jo større huset er, jo mere vil du spare, og jo hurtigere vil omkostninger ved køb og installation af varmepumpen være indtjent.
Du har desuden mulighed for at få håndværkerfradrag, da en installation af en varmepumpe er et energibesparende tiltag. Herudover kan der også søges tilskud til varmepumpen fra energiselskaberne.
Få tilskud til en varmepumpe
Det er muligt at få tilskud til din nye varmepumpe, både i form af energitilskud og håndværkerfradrag. Hvor stort et energitilskud du kan få, afhænger af, hvilken type af varmepumpe du vælger, hvor stor en forbedring i energiforbruget det medfører, og hvilket energifirma du søger tilskud hos.
Hos Energistyrelsens energipulje gives der kontante, skattefrie tilskud til montering af varmepumper, hvis det er en energibesparende løsning – hvilket det vil være i de fleste tilfælde. Kravet for at kunne få energitilskud til en ny varmepumpe er blot, at pumpen har et godkendt energimærke.
Hvis du bor i en privat bolig på mellem 80 og 200 m2, kan du få op til 4.500 kr. i skattefrit energitilskud ved udskiftning af eksempelvis olie- eller gasfyr til en luft-til-vand-varmepumpe. Hvis du vælger en supplerende luft-til-luft-varmepumpe, har du mulighed for at få op til 2.000 kr. i tilskud.
Du har samtidig mulighed for at benytte håndværkerfradrag i forbindelse med arbejdslønnen ved montering af varmepumpe. En familie med to voksne kan få op til 25.000 kr. i håndværkerfradrag for arbejdsløn i 2020.
Hvad er den bedste varmepumpe til sommerhus
Der er et hav af forskellige varmepumper på markedet, og der er også rigtig mange gode varmepumper, så det kan være svært at finde ud af, hvilken pumpe man skal købe. I denne forbindelse skal man gøre sig overvejelser omkring, hvad formålet med anskaffelsen er, hvor meget man kan investere her og nu, og hvor store besparelser man er på jagt efter - og hvor hurtigt besparelsen skal kunne mærkes.
Det er altså svært at sige, hvilken varmepumpe der er den bedste, da det afhænger meget af den enkeltes konkrete behov. Man bør derfor indhente information om de forskellige varmepumper, som man overvejer at anskaffe sig, og få kontakt til en fagmand, da en fagmand vil kunne give den bedste hjælp til at få dækket ens behov med den størst mulige besparelse.
Der er stor forskel på, om du har et stort hus i flere plan med gulvvarme,
eller om dit behov kun består i opvarmning af et lille hus i et plan eller et sommerhus, der ikke benyttes så ofte, men som fx har en pool, som også skal opvarmes.
For at finde den bedste pris på den bedste varmepumpe til dig, kan det være en god ide, at indhente mindst to tilbud på varmepumper, da du hermed får mulighed for at sammenligne disse og overveje, hvad du selv tror, vil være det optimale til løsning til dit varmebehov og budget. Find og køb din varmepumpe med os.
Hvordan vedligeholder jeg en varmepumpe?
Varmepumper kræver ikke den store vedligeholdelse. Du skal sørge for at holde udendørsdelen fri for alt for mange blade for ikke at stoppe ventilatoren til og afhængig af, hvilken varmepumpe du har, kan det blive nødvendigt at støvsuge støvfilteret indimellem. Indeholder varmepumpen mere end 1 kilo kølemiddel, skal den efterses en gang om året, og her kan du med fordel vælge at indgå en serviceaftale med et installationsfirma, så der altid er styr på sagerne.
Dig, der bor i et lavenergihus, skal være ekstra opmærksom, inden du vælger at købe en varmepumpe. Det er nemlig det konkrete forbrug, der danner grundlag for beregningen af varmepumpen. I lavenergihuse udgør forbruget af energi til varmt vand en langt større andel af husets samlede energiforbrug, og varmepumper er ikke lige så effektive, når der bliver produceret varme ved høje temperaturer.
Når man beregner normeffekten af varmepumper, går man ud fra, at 20% af hele husets energiforbrug udgør forbruget til varmt vand. Her kan du læse mere om service af varmepumper.
Husk at et serviceeftersyn skal laves af en autoriseret installatør. Vi har en god og fast samarbejdspartner i bolex.dk, som gerne hjælper med at grave data frem på og teste varmepumperne.
Hvad koster en varmepumpe i drift?
Hvor dyr en varmepumpe er på årlig basis, afhænger af en række faktorer – blandt andet hvor stort dit hus er, og hvor godt det er isoleret. Generelt kan man dog sige, at varmepumper er billige i drift.
Selvom anskaffelsesprisen på varmepumpen kan være relativt dyr, kan det over tid for de fleste betale sig at investere i en varmepumpe. Som nævnt koster en luft-til-luft-varmepumpe cirka 5.140 kr. årligt og en luft-til-vand-varmepumpe cirka 7.343 kr. årligt, hvilket er billigt sammenlignet med eksempelvis et oliefyr.
Hvor lang levetid har en varmepumpe?
Hvis varmepumpen er tilpasset din bolig og installeret korrekt, vil den have en lang levetid på mere end 15 år. Levetiden varierer alt efter varmepumpetype. Her kan du se de vejledende levetider for de forskellige typer af varmepumper:
Luft-til-luft-varmepumpe: 15+ år.
Luft-til-vand-varmepumpe: 12-18 år.
Jordvarmepumpe: 14-20 år. Jordslangerne har dog en levetid på cirka 50 år, så de kan benyttes igen ved køb af ny jordvarmepumpe.
Varme hele året rundt
Selvom det hedder en varmepumpe, kræver den ikke høje temperaturer for at kunne udvinde varme. Varmepumper fungerer både om sommeren og om vinteren, og du kan derfor få varme i huset hele året rundt med en varmepumpe. Varmepumpen udnytter varme fra jord og luft selv i minusgrader og er derfor effektiv hele året rundt. Der findes altid termisk energi i luften og solvarme i jorden, som kan udvindes, og varmepumpen fungerer dermed også i de kolde vintermåneder. Varmepumper har desuden mulighed for at oplagre energi, som kan omsættes til varme i huset eller i brugsvandet.
Selv når der er frostvejr, vil et jordvarmeanlæg kunne udvinde varme. Jordvarmeslangerne er gravet ned i cirka 90 cm dybde, så på trods af lave temperaturer vil det et stykke nede i jorden fortsat være muligt at udvinde varme af jorden og omdanne det til varme i din bolig og varmt brugsvand.
Hustyper – vil en varmepumpe fungere i dit hus?
En varmepumpe kan monteres i de fleste hjem; både hus, rækkehus og lejligheder. Der er dog en række forbehold, som man bør være opmærksom på.
Hvis du eksempelvis skal varme en mindre bolig eller et sommerhus op, kan luft-til-luft-varmepumpen være en god løsning. Det er dog ikke løsningen, hvis du ønsker et varmeanlæg, som kan levere varme til hele dit hus. I den forbindelse bør du overveje enten en luft-til-vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.
I forbindelse med jordvarmeanlægget er det vigtigt at have in mente, at en sådan type af anlæg kræver en del udendørs plads, da slangerne skal graves ned. En god tommelfingerregel er, at for hver m2 bolig skal der bruges et jordareal på 2,5-3 m2 plads.
Hvis man bor i et hus, som er meget dårligt isoleret, vil en varmepumpe heller ikke være en fordelagtig eller mulig løsning.
Man skal også være opmærksom på, at der i nogle områder er tilslutningspligt til fjernvarme. I den forbindelse vil det måske ikke være muligt – eller rentabelt – at omlægge til en varmepumpe.
Varmepumper fungerer desuden bedst i forbindelse med gulvvarme, da gulvvarme kræver en lav fremløbstemperatur til forskel fra eksempelvis radiatorer.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt en varmepumpe vil kunne fungere i ens hus, er der god mulighed for at søge rådgivning fra fagkyndige.
Gør en forskel for miljøet
Ved at vælge en varmepumpe gør du en forskel for miljøet, samtidig med at du sparer penge. En varmepumpe udnytter naturens vedvarende ressourcer og omdanner luft og jordvarme til varme i dit hus. Den bruger med andre ord jorden som batteri både i vinter- og sommerhalvåret. Du sparer dermed på miljøbelastende ressourcer som olie og gas med et tilvalg af en varmepumpe. Varmepumper er derfor også en meget populær erstatning for oliefyret, og mange danskere vælger en varmepumpe til.
Varmepumper har en lav energiomkostning, og en luft-til-luft-varmepumpe vil eksempelvis producere 5 kWh varme for hver kWh el, varmepumpen bruger.
Varmepumper udleder meget mindre CO2 end både olie, naturgas og elvarme og er derfor et miljøbevidst valg.
Varmepumper udleder cirka 1.800 kg CO2 på årlig basis, hvor et oliefyr til sammenligning udleder cirka 5.600 kg CO2. El-radiatorer udleder ligeledes cirka 5.300 kg CO2 om året.
En varmepumpe er dermed ikke CO2-neutral, men den kategoriseres som en klimavenlig varmeløsning. Varmepumper findes i energimærkning A+ til A+++.
Varmepumpen udleder lidt mere CO2 årligt sammenlignet med fjernvarme, men hvis du bor i et område uden fjernvarme, kan en varmepumpe være en rigtig god løsning og et godt alternativ til fjernvarme.
Læg mærke til energimærkning og SCOP-værdi
Der findes varmepumper på markedet, som er energimærket A+++, hvilket betyder, at de er yderst energieffektive. Varmepumper findes i en energimærkning fra A+ til A+++.
Varmepumpen er også mærket med en SCOP-værdi, som du bør være opmærksom på. SCOP-værdien fortæller dig, hvor effektiv din nye varmepumpe er over et år, og hvor meget varme du får per 1 kWh el. Jo højere SCOP-værdi, jo bedre vil din varmepumpe være. Når du skal købe en varmepumpe, bør du derfor sammenligne SCOP-værdier på de varmepumper, som du har kig på.
For at varmepumpen skal fungere, skal der tilføres energi – ofte i form af el. Afhængigt af temperaturniveauet på varmekilden og det ønskede temperaturniveau på den leverede varmeenergi vil effekten variere. Den leverede varmeenergi vil typisk være 2-5 gange større end den tilførte drivenergi fra el.
Du har måske også set betegnelsen ”COP-værdi”, og denne værdi er tæt forbundet med SCOP-værdien. COP er en forkortelse for ”coefficient of performance”, og SCOP er en forkortelse for ”seasonal coefficient of performance”. Forskellen på de to er, at SCOP-værdien angiver effektiviteten med afsæt i et helt år og tager dermed også højde for temperaturforskelle og sæsonvariationer.
Hvis varmepumpen eksempelvis har en SCOP-værdi på 5, hvilket er en relativt høj SCOP-værdi, betyder det, at varmepumpen gennemsnitligt på et år leverer 5 kWh varme, når den bruger 1 kWh el.
Der er flere ting, som kan påvirke SCOP-værdien. Det kan både være den ønskede rumtemperatur, forbrugsvaner, ændringer i klimaforhold og isoleringen i huset.
Læs vores artikel om emnet her
Isolering spiller en stor rolle
For at få den bedst mulige udnyttelse af varme i dit hus er det vigtigt, at huset er godt isoleret. Varmeforbruget afhænger i høj grad af, hvor godt isoleret dit hus er. Hvis isoleringen ikke er i orden, vil dele af varmen fra varmepumpen eksempelvis trænge ud og dermed ikke blive udnyttet. Det kan derfor sjældent betale sig at skifte til en varmepumpeløsning, hvis huset ikke er isoleret ordentligt. Mange huse kunne have fordel af et grundigt isoleringstjek og måske en opdatering, især hvis man overvejer at skifte til en varmepumpe.
Isoleringen bør eftergås i sømmene, så det sikres, at man får mest muligt ud af varmepumpen og undgår spild. En forbedret isolering kan også bidrage til en markant lavere varmeregning.
Rent og sundt indeklima
En varmepumpe kan hjælpe med at forbedre indeklimaet i dit hus. Alle typer af varmepumper har et indbygget filter, som er med til at filtrere luften og reducere antallet af luftbårne bakterier markant. Filteret betyder også, at du får filtreret pollen, røg og støv fra og dermed får en ren luft indenfor. En luft-til-luft-varmepumpe tilføjer varm luft til dit hus og bidrager desuden til, at luften i rummet cirkulerer. I den forbindelse er det yderst vigtigt, at filteret renses løbende, så man sikrer, at luften indendørs altid er så ren som muligt.
Hvis man har personer i huset, som døjer med allergi eller astma, kan en varmepumpe på grund af filtreringen af luften være en fordelagtig løsning. Det gælder både om foråret og sommeren, hvor pollentallene er høje, og om vinteren, hvor man måske ikke husker at lufte ud så ofte, og støv dermed lettere kan samle sig.
Ved at luften i huset hele tiden cirkuleres, er varmepumpen også rigtig god, hvis man har problemer med fugt eller skimmelsvamp i sit hus. Varmepumpen er med til at minimere risikoen for skimmelsvamp, da luften og fugtigheden hele tiden kontrolleres.
I jagten på et sundt indeklima, så kan overvejelserne også falde på et varmegenvindingsanlæg, hvilket en en god kombination til en varmepumpe.
Varmepumper findes også med aircondition, som kan nedkøle
Der findes forskellige varmepumpemodeller med luft-til-luft, som også har indbygget aircondition, og som derfor kan nedkøle dit hus eller sommerhus i de varmere måneder. I takt med at vi oplever varmere og varmere danske somre, kan det være en stor fordel også at have mulighed for at regulere temperaturen, så den ikke bliver for høj i boligen.
Aircondition kan samtidig være med til at skabe et godt indeklima, og en varmepumpe, som også har aircondition, kan derfor være en god løsning for ekstra komfort. Luft-til-luft-varmepumper, som også har aircondition, vil dog bruge ekstra energi, så det skal man være opmærksom på. Det kræver en del ekstra energi for varmepumpen at skulle nedkøle frem for at opvarme temperaturer i rum.
Varmepumper kræver minimal vedligeholdelse
Når først varmepumpen er anlagt, installeret og monteret, er det en nem og næsten vedligeholdelsesfri løsning. De fleste varmepumper er selvregulerende, og energiforbruget justeres efter temperatur. Hvis der i huset er en konstant temperatur, vil varmepumpen automatisk forbruge mindre energi.
Det eneste, man skal sørge for i forhold til vedligeholdelse af varmepumpen, er at støvsuge varmepumpens støvfilter jævnligt og holde udedelen fri for blade. En tommelfingerregel er, at filteret skal renses hver 14. dag.
Herudover kan man være forpligtet til et årligt serviceeftersyn, hvilket også er en god måde at sikre sig, at varmepumpen fungerer, som den skal. Det årlige serviceeftersyn er lovpligtigt, hvis ens varmepumpe indeholder mere end 1 kg kølemiddel. Jordvarmepumper skal ifølge miljøstyrelsen tjekkes én gang årligt af en professionel. Nogle lokale myndigheder kræver desuden dokumentation af tilsynet.
Fjernstyr din varmepumpe
Hvis du vil sikre dig en let tilgængelig, praktisk og nem varmepumpeløsning, kan du med fordel købe en varmepumpe, som du har mulighed for at styre med en fjernbetjening. De fleste varmepumper på markedet i dag giver mulighed for fjernstyring via en fjernbetjening. Det er også muligt at tilkøbe universelle fjernbetjeninger, som passer til en række varmepumper.
Nogle varmepumper kan også forbindes til en app, så du har mulighed for at styre pumpen fra din mobil eller din tablet. På den måde er en regulering af temperatur altid nem. Det kan være en stor fordel, hvis man er på ferie, fordi man dermed har mulighed for at sørge for, at boligen er opvarmet, til når man kommer hjem.
Placering af varmepumpe
Det er langtfra ligegyldigt, hvor varmepumpens udendørs og indendørs del placeres.
Den indendørs del skal placeres med en højde på min. 10 cm til loftet målt fra den øverste kant af den indendørs del. For at få varmen fordelt jævnt bør varmepumpens indvendige del placeres centralt i hjemmet. Det kan eksempelvis være i et større opholdsrum eller i et bryggers.
Den udendørs del skal placeres på et plant underlag på jorden og kan hæves ved hjælp af eventuelt tilkøbte fødder. Der skal være frit omkring den udendørs del, så montøren har mulighed for at tilgå den.
El skal være inden for en meter i forhold til den udendørs eller indendørs del. Hvis ikke, skal en elektriker indover efter monteringen, så el-tilslutningen bliver placeret korrekt i forhold til varmepumpen.
I forhold til en jordvarmepumpe er det også vigtigt, at rørene i jorden placeres cirka en meter nede i jorden. Det er desuden vigtigt, at udendørsarealet er nøje opmålt og dimensioneret, så anlægget kan bidrage med den ønskede varme til huset.
Der er desuden også en række retningslinjer, som skal overholdes i forhold til placering af varmepumper. Det gælder blandt andet, at den del af varmepumpen, som sidder uden for huset, skal placeres mindst 5-10 meter fra skellet til naboerne.
Grundet de mange regler er det en rigtig god ide at sætte sig ind i lovkrav og retningslinjer i forhold til blandt andet placering, inden man investerer i en ny varmepumpe. Installationen kræver også jordforbindelse, og har du ikke det i nærheden af installationen, så skal du have et jordspyd.
Varmepumpe – har du radiator eller gulvvarme?
For flere typer af varmepumper er det en forudsætning, at dit hus har et vandbåret system til opvarmning. Det kan være radiatorer eller gulvvarme.
Vandets temperatur i varmepumpesystemet er lavere end ved øvrige typer af varmeløsning som oliefyr, naturgas eller elvarme, og varmen skal derfor afgives fra store varmeflader. Det betyder, at radiatorerne i huset skal være store, hvis man skal have optimalt udbytte af varmepumpen i samspil med radiatorerne.
Det er derfor vigtigt, at du får en professionel til at tjekke, at dine radiatorer er store nok til at udnytte varmepumpen optimalt, før du får installeret en varmepumpe.
Montering af varmepumpe
Hvis du har hænderne godt skruet på, kan du selv stå for dele af monteringen af varmepumpen. Det er dog meget begrænset, hvor meget af monteringen du selv må stå for. Dele af installationen skal udføres af en autoriseret installatør. Det kan også være en stor fordel at få hjælp fra professionelle håndværkere til installationen, så man er sikker på at undgå fejl, også fremadrettet. En luft-til-luft-varmepumpe skal eksempelvis monteres af en certificeret kølemontør, da der skal åbnes for kølekredsen.
Der findes mange, som er specialiserede i montering af varmepumper. Du kan med fordel vælge en montør, som er specialiseret i præcis den type af varmepumpe eller det varmepumpemærke, som du er interesseret i. På den måde sikrer du dig en høj professionalisme i monteringen, hvilket har stor betydning for kvaliteten og levetiden på varmepumpen. Du bør desuden lægge mærke til, om montøren er VE-godkendt. Hvis de er VE-godkendte, har de dokumenterede kompetencer til at installere anlægget korrekt.
Det kan også være en fordel at indhente tilbud fra flere forskellige installatører og sørge for at sikre sig, at tilbuddene, som du får, er udarbejdet på samme grundlag.
I forbindelse med køb af varmepumpe vil nogle firmaer tilbyde gratis montering, hvilket kan være værd at have for øje, når man køber sin nye varmepumpe. Derudover vælger mange en varmepumpeskjuler til udedelen af deres varmepumpe.
Ulemper ved varmepumper
Selvom der er mange fordele ved at vælge en varmepumpe, er der også en række ting, som man skal være opmærksom på:
- Nogle varmepumper fungerer kun som et supplement. Luft-varmepumper kan ikke alene stå for opvarmningen af et helårshus. Løsningen skal derfor altid kombineres med andre varmeløsninger.
- Lyd. De fleste varmepumper støjer ikke i en sådan grad, at det er et forstyrrende element i hjemmet. De er dog ikke lydløse, og hvis man er støjfølsom, bør man derfor tænke over, hvor i hjemmet man placerer varmepumpen. Det kan være en god idé ikke at placere pumpen i opholdsrum eller soveværelse, hvis man gerne vil undgå at blive generet af lyden fra pumpen.
- æstetik. Varmepumper pynter ikke ligefrem i rum, og man bør derfor også tage højde for udseendet på varmepumpen og overveje placeringen af pumpen i sit hjem. Det er muligt at købe en skjuler til sin varmepumpe, så den ikke kommer til at fylde lige så meget i rummet.
- Lovkrav. I nogle områder er det en pligt, at man er tilknyttet en bestemt type varmeanlæg – for eksempel fjernvarme. Der gives dog mange steder kompensation, hvis man vælger en vedvarende energigenerator som en varmepumpe til.
Leasing af varmepumpe
En forholdsvis ny måde at få en varmepumpe på er ved at lease den. Det svarer til at købe varmepumpen på abonnement, hvor man lægger et månedligt beløb, uden at man ejer pumpen. Det er en billigere løsning, og du betaler desuden kun for den mængde varme, som du benytter. På den måde slipper du for det høje engangsbeløb, som man lægger ved køb af en varmepumpe, betaling for installation, service og vedligeholdelse. Det er specielt en populær løsning, når det gælder den lidt dyrere luft-til-vand-varmepumpe.
Du vil ved at lease en varmepumpe have mulighed for at spare gode penge på varmeregningen. Det er dog et ret nyt koncept, som ikke så mange virksomheder endnu tilbyder. Men det kunne nemt blive meget populært over tid, da vi ved, at miljørigtige løsninger i høj grad vinder frem.
Find den bedste varmepumpe på vores hjemmeside
Hvis du vil læse mere om forskellige typer af varmepumper, har vi på vores hjemmeside lavet en overskuelig guide over dette. Vores speciale er at hjælpe dig med at finde den bedste og mest klimarigtige varmepumpe.